6 trin til at overvinde stress

Læs her om hvad du selv kan gøre, for at forbygge eller overvinde stress

Stress er en sygdom, der kan ramme alle. En lidelse, som kan give alvorlige skader på både krop og sjæl – hvis man lader stå til. Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er pressede. Hvis stress ikke tages alvorligt, hvis den ikke behandles, kan det skabe søvnforstyrrelser, humørsvingninger, intolerance, smerter og dermed føre til så dårlig en livskvalitet, sygdom og måske skilsmisse.

1. Trin. Hypnoterapi mod stress

Hypnoterapi alene fjerner ikke stress. Hypnoterapien gør det, at den beriger dig med en afslappede tilstand, som dit system ikke kommer i af sig selv, når du er stresset. Hypnoterapien kan aktivere de ressourcer, du mangler, så du både i tanker, krop og følelser bringes i ligevægt. Du kan gennem Hypnoterapi aktivere din evne til at danne overblik, din evne til tålmodighed og din tillid at tage et skridt ad gangen, din evne til at mærke, hvad du har behov for, og din evne til at skelne, så arbejdsopgaver eller krav ikke kommer til at styre dit liv, men så det er dig, der styrer.

Det at modtage hypnoterapi fjerner ikke alle de bevidste valg, du skal foretage dig, hvis du er stresset. Du bliver nødt til at gøre dig klart, hvad du skal undgå for igen at kunne opnå og bevare det, der virkeligt har værdi for dig.
Hvis du vurderer, at du er for stresset og at det påvirker dit følelsesliv, dit familieliv, dit arbejdsliv m.m., så kan hypnoterapien give dig nogle redskaber, så du i de pauser, du vælger at have, har nogle virkningsfulde og effektive teknikker til selv at bringe dig i en tilstand, der er både lindrende og opbyggende for dit system. Og for de systemer, du befinder dig i.

Når du er ramt af stress, er selve livslysten, livsenergien ikke længere tilstede som den var før. Livsenergien flyder ikke længere fordi sindet som forsvarsværk, simpelthen har blokeret for den. Hypnoterapi kan hjælpe dig til at løsne op for disse blokeringer. Det gøres ved at indlære din krop og dit sind ny viden og ny forståelse af din opfattelse af din situation og de begivenheder du har oplevet.

Gennem hypnoterapi kan man på en skånsom måde behandle eventuelle traumatiske oplevelser, så de ikke længere hviler som en mørk skygge, men i stedet får indhold af mere neutrale og positive følelser. I hypnoterapien får du direkte kontakt til dit ubevidste sind, her er lagret al din indlæring, alle tidligere begivenheder og oplevelser, følelser, dufte og lyde. Her er altså en form for ubegrænset mængde af tilgængelig information. Hypnoterapien skaber den nødvendige adgang til underbevidstheden således at terapien kan få lov til at virke. Hypnoterapi er en terapiform der effektivt ændre adfærd, overbevisninger, tanker og handlemønstre og derved støtter dig i at blive stressfri.

2. Trin. Tag magten over tankekaos

Når du er stresset, er noget af det sværeste at forholde sig til det tankekaos, der raser. Negative tanker fylder og styrer hverdagen og bestemmer din tilstand. Når du lader dine tanker få frit spil, ”løber” de ofte af sted i en negativ retning. Du bekymre dig, tvivler på dig selv, mister troen på andre, husker tidligere negative begivenheder der er hændt dig og bebrejder dig selv for det ene og det andet. Når du er stresset bliver du tilbøjelige til at forvrænge sandheden og føle dig mindre værd. At give magten til disse negative tanker og lade dem fylde i dit hoved dagligt, er den direkte vej ind i en stresstilstand. Du er i virkeligheden i færd med at ødelægge dit eget selvværd. Hele dit system reagerer på dine negative tanker – du bliver udmattet, ked af det, vred og frustreret – også fysisk smerte og sygdom kan let følge med her.

Indtil nu har du tænkt negativt, du har tænkt på alt det du ikke vil have i dit liv. Nu er tiden kommet til at du skal fokusere på det du gerne vil have i stedet for. Du vender dig altså mod de positive tanker. Brug tid på at spørge dig selv; hvordan vil jeg gerne have det i stedet for? Hvordan vil jeg gerne være i stand til at dele min tid mellem det jeg skal og det jeg ønsker? Hvad vil jeg gerne være i stand til at føle, tænke om mig selv – og hvad vil jeg gerne være i stand til at tro på.

Idet du træffer disse beslutninger, kan du bestemme dig for; at du nu vil du fokusere på den tilværelse du ønsker. F. eks: jeg har overblik, jeg er ok, jeg er et godt menneske, jeg har fortjent et godt liv, osv. 
Når du vælger at skifte tankeretning og tænke positivt, vælger du samtidig en hurtigere vej ud af din stresstilstand. Det kan være en udfordring at gøre dette. Det er en træningssag og at træne er vejen til at blive dygtig. Så hav tålmodighed med dig selv og beslut dig for, at øve dig lidt hver dag. En vigtig tanke at starte med er; tanken om, at du allerede har de ressourcer i dig, du har brug for, til at helbrede dig selv. Og at du en dag, måske før du aner det, er sund og stressfri igen.

3. Trin. Du føler hvad du spiser

Ernæring, kost og vitaminer, kan være en vigtig faktor i helbredelsen af stress. Som stressramt, kan du måske være tilbøjelig til at spise på en måde som er usund for din krop. Nogen vil overspise for at dulme den indre smerte, angsten og frustrationerne, andre vil være så stresset at de ikke engang orker at skrælle en appelsin. Nogen vil måske svinge mellem de to spisemåder. Underlødig kost medfører nedgang i både fysik og mentalt overskud. 
Kroppen og hjernen kan ikke fungere optimalt uden den rette ernæring og det kan fremkalde stress eller forværre tilstanden. En sukkerholdig kost giver f.eks. ubalance i blodsukkeret og kan resultere i nedtrykthed og stress. 
Overforbrug af stimulanser – te, kaffe, chokolade, cola, cigaretter og alkohol, udløser en kortsigtet tilfredsstillelse, men udløser herefter en fornemmelse af indre stress og udmattelse og svækker samtidig vores optagelse af vitaminer. 
Er du stresset har du brug for sund mad fyldt med næring – masser af grøntsager, frugt, fisk, fuldkornsprodukter, nødder og frø. Mindst 3 måltider om dagen og et minimum indtag af sukkerholdig kost.

4. Trin. Glad bevægelse

Motion har en anti-stressende effekt. Du får en god kontakt til din krop, mentalt overskud, en sund appetit, og mere energi. 
Fysisk aktivitet kan bruges til at lede triste tanker på flugt, fordi det er svært at spekulere, mens man er aktiv. Mange stressramte lider af manglende overskud og manglende tid, til at bevæge sig og dermed skabes en ond cirkel, fordi mangel på bevægelse i sig selv giver øget følelse af stress. Har du svært ved at finde energien til at træne, kan du starte blidt med en rask gåtur et par gange om ugen eller yoga/pilates.

5. Trin. Find din indre ro

Sammen med stress følger ofte følelser af at være både angst og deprimeret. Det kan udvikle sig til en uudholdelig uro i kroppen, en slags indre smerte, der er umulig at sætte ord på. Denne uro kan være medvirkende til, at du måske får svært ved at sove og går hvileløst rundt og ikke kan koncentrere dig om noget. 
Denne uro kan afhjælpes ved at du lærer at slappe af og meditere. Et ønske for mange stressramte er at opnå følelsen og oplevelsen af indre ro. Det kan være en træningssag at lære at slappe rigtigt af. Det handler om at tømme hovedet for tanker og slippe alle spændinger i kroppen.

Stress af med selvhypnose

Selv hypnose kan styrke dig i at finde indre ro, slappe af og tænke positivt.
Læg dig ned eller sæt dig godt til rette i en god stol, et sted hvor der er ro omkring dig. Træk vejret stille og roligt hele vejen ned i maven. Forstil dig, når du puster luft ud, at du giver slip på alle spændinger i din krop – at du puster angst, stress og bekymringer ud af dit system. 
Når du trækker vejret ind kan du forstille dig at du indånder ro, fred og harmoni. Jo mere du fokuserer på din vejrtrækning, jo mindre er der plads til de negative tanker – og derved kommer roen. Du kan også arbejde alle dine muskler igennem. Start med alle de små muskler i dit ansigt og arbejd dig hele vejen ned til dine fødder. 
Sig f.eks. til dig selv: Jeg slapper af i min nakke eller jeg giver slip på alle spændinger i min ryg osv. Brug også denne afslappende stund til at minde dig selv om de positive tanker og dit ønske om en bedre tilværelse [i](se trin 2)[/i]. Brug ca. 15 til 30 minutter dagligt. Det er en meget god ide at lytte til en afspændings cd eller noget afslappende musik.

6. Trin. Brug dit netværk

En stressset person kan være tilbøjelig til at lukke sig inde i sin egen verden – sin egen ”osteklokke”, og det gør det endnu svære for pårørende at forstå, hvad der sker.
Er du stresset, er det en god ide at træde ud af ”osteklokken” og åbent fortælle, hvordan du har det. På den måde undgår du, at din omgangskreds forsøger at tankelæse sig frem til, hvordan du har det. 
At være stresset er ikke noget at være flov over og du er ikke et dårligere menneske eller et svagt menneske af den grund. Du befinder dig i en midlertidig tilstand som gør, at du i denne periode ikke er som du plejer. 
Start med at fortælle din nærmeste omgangskreds om din tistand og hjælp på den måde dine nærmeste med at hjælpe dig. Er du tilbøjelig til uhensigtsmæssig adfærd når du har det værst, kan du i fremtiden ringe til en, du ved holder af dig og som du stoler på – og lægge mærke til, hvad det gør for dig. Ræk ud efter de mennesker, der er sunde for dig og dit sind og fortæl dem, hvordan de kan støtte dig bedst.

Husk at du er et unikt og værdifuldt menneske, der fortjener nærkontakt med livsglæden og roen.