Stress, en trend eller en undskyldning?

At tage kontrollen over stress, er som en lang køretur og du er føreren hver dag

– Stress er vor tids kulturelle udfordring.

– Gennem vores opdragelse bliver vi indkodet en slags perfektionisme.

– Vi udvikler en indre ”gremling”, hvis budskab er, at fortælle os, at vi er værdifulde i kraft af det, vi yder.

– Vi svinger en indre pisk over nakken

– og sætter det højest i livet at demonstrere over for vores omgivelser, hvor værdifulde vi er.

Det er faktisk trendy, at være stresset. Det er som om, at jo mere travlt vi har, jo mere vi arbejder, jo mere vi løber til aktiviteter med vores børn og jo flere sociale sammenkomster vi går til, jo mere betydningsfulde er vi som mennesker. Stress har også fordele, stress kan nemlig bruges som undskyldninger for noget, vi gerne vil undgå. Hvis du viser tegn på stress på din arbejdsplads, er det en glimrende måde, at undgå, at chefen giver dig flere opgaver. Så kan du fint lade andre tage opgaverne og gå tidligere hjem.

Stress er også en indirekte måde hvorpå du kan takke nej til succes. Stress kan holde din præstationsevne så meget nede, at du nemt undgår succes – og dermed altså også fiasko! Det er trods alt mere smart, at kunne sige man er stresset, frem for at sige at man er en fiasko.

Stress er også ganske udmærket at bruge som en god undskyldning for at overfalde andre verbalt. Kender du sætningen ”undskyld jeg sagde alle de grimme ord, jeg har bare været så stresset i dag.” Når man er stresset, er det vigtigt at holde pauser i løbet af dagen. Rygepauser? Slikorgiepauser? Kaffepauser? Ja, stress er en vigtig faktor i målet mod at forblive ryger! Det er ligeledes en vigtig faktor i undskyldningerne for ikke at have tid til at tabe sig. Når vi er stressede mister vi fokus og er ikke til stede i nuet. Når en stresset person f.eks. er sammen med sine børn, kræser tankerne sig måske om opgaver, der skal løses på jobbet. Eller når den stressede er på jobbet, er tankerne måske hjemme ved et sygt barn. 
- Så ved at vælge stress, hvad vælger vi så?

En definition på stress

Stress er en tilstand af kortvarig eller længere varig alarmberedskab i kroppen 
eller sindet. Der kan skelnes mellem positiv stress, som ikke nødvendigvis belaster kroppen men snarere øger dens præstationsevne og negativ stress som på sigt kan skade immunforsvaret, med mavesår, hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk til følge. Enhver situation hvor organismen ikke kan tilpasse sig er stressende.

Stress er de forandringer der opstår i organismen som følge af en ydre eller indre påvirkning. Stress er en biologisk reaktion. Stress er den måde din krop reagerer på, når du bliver udsat for en stresser. De påvirkninger, som fremkalder reaktioner i kroppen, kaldes stressorer. Det skal dog understreges, at det er meget individuelt, hvordan vi reagerer på en stresser. Reaktionen afhænger af, hvad vi tænker og føler i stresssituationen, for det er netop tankerne og dermed følelserne, der frembringer reaktionen.

Hvad er dit stress-mønster?

Det er altså det vi tænker, der fremkalder følelsen af at være stresset. Stress er en indre tilstand og vores indre tilstand er afgørende for, hvordan vi takler situationen. Vores tanker, følelser og motivation påvirker indbyrdes hinanden. Når vi tænker på noget ubehageligt, kommer der negative følelser, som så påvirker vores motivation, vores lyst til at handle. Det er vores følelser der afgør handlingen, og det er tanken, der aktiverer eller forstærker følelsen.

Hvis vi lader vores negative tanker få overtaget, kan vi ende i stresskaos. Stresskaos samlet i en langvarig følelsesmæssig udmattelse er en alvorlig lidelse, som du skal tage alvorligt og is i maven skal du have hjælp til at kunne tø op.

Vi har alle et stressmønster og det er ofte et mønster du følger uden at vide det. 
Dit stressmønster er bestemt af, hvad du hidtil har oplevet i livet og de overbevisninger du har skabt. Din opfattelse af hvem du er, hvad du kan og hvad du ikke kan, har også betydning for dit stressmønster. Først når du bliver bevidst om, at du følger et bestemt stressmønster, kan du ændre det og handle.

Adfærd og handlinger i forhold til dette stressmønster kan du ændre ved at arbejde med dine værdier og overbevisninger. For at bryde dette livsmønster må man først blive bevidst om, at det er der. Derefter kan man arbejde hen i mod mere hensigtsmæssige overbevisninger og handlinger.

Kend din stress-tærskel

Vi må også blive bevidste om vores stress-tærskel. Og – vi har alle sammen en tålegrænse som via smerter og en stor træthed, viser os hvornår vi lider af alt for meget stress. Når den negative stress tager overhånd, får vi mennesker mere eller mindre tydelige signaler fra kroppen og psyken. Og det er, som du ved, meget individuelt, hvornår først fornuften, så kroppen – og til sidst sjælen står af.
Tolerancen eller tålegrænsen for at kunne holde balancen, er ligesom, når du kører bil i en grøn fartbølge i trafikken, for da kan du jo bare slappe af, nyde farten og det du ser. Men når lyssignalet lyser gult – eller rødt!, ja så er det sørme klogt at stoppe op, og se sig ekstra godt for.

Stress-tærsklen er som en indre ”guide” der oplyser os om at vi er på vej ud i det røde felt. For at gøre effektiv brug af vores indre stress-tærskel, skal vi altså lære at stoppe op lige inden det lyser gult, for vi ved jo alle, at det gule lys kun ses i få sekunder før det skifter til rødt. Hvad enten vi skal blive bedre til at bede om hjælp, lære at sige fra, eller planlægge vore tid bedre, så handler det om at vi skal respekter os selv nok til at stoppe op og lytte til de signaler, vores krop giver os. I det grønne felt har vi stadig en vis tankekontrol, men i det røde felt, tager tankekaos over.

Fra stress til udbrændthed

Hvis vi ikke lytter til vores egne stresssignaler, og derfor lever både i tankekaos og stresskaos, har vi chancen for at blive ”udbrændte”. Mange tror, at stress og udbrændthed er det samme. Forskellen er, at når du er stresset, så hjælper det at slappe af, men det ikke er nok “at tage en ferie” som kur, når du er udbrændt.
Forskellen ligger også i, at ved stresstilstande er presset mere upersonligt, mens det i allerhøjeste grad er personligt, når vi føler os hjerteløse på grund af, at vi er blevet følelsesmæssigt overanstrengt, og ikke mere har hjertet med i det vi gør og siger dvs. føler os udbrændt. Presset er af en anden art. Det er her vi kan udvikle depression.

Den der ejer stresskaos, ejer også nøglen til løsningen

For det første må du erkende af du er stresset, og at du derved har et problem, som kræver, at du gør noget ved det. Du må ikke lade stå til og tro, at det løser sig af sig selv. Det er dumt. Nu er det dig, der skal bestemme.
Du skal have kontrollen over dit eget liv tilbage. Det er dig, der skal bestemme over dit liv. Du ved hvad du kan tåle og det må du respektere. Snak med din ledelse og få dit arbejde organiseret på en sådan måde, at du kan leve og være tilfreds med det. Men overvej også om du bruger stress som undskyldning, for at undgå andre ting. Brug dine venner og kolleger. Det er meget vigtigt, når man er stresset, at man ikke isolerer sig. Få støtte hos dem du har tillid til.

Løs dine uløste konflikter, hvis du har nogle. Vi render ofte rundt med en masse ting vi ”burde” løse. Ryd op. Få snakket med dem som det ikke fungerer med, ægtefælden, kollegaen, familien og find ud af hvordan I kommer videre. Det er dumt bare at lade stå til. Hvis man vil leve et langt og sundt liv, uden sygdom og stress kan det hjælpe at udvikle sin karakter i retning af nedenstående ”13 adfærdsformer til at undgå stress”. Så sundhed handler altså ikke kun om at leve sundt med hensyn til kost og motion, men også om at tænke sundt og havde en positiv adfærd.
Nedenstående skal også forstås som de adfærdsformer, som gør os til det sunde menneske der, fysisk, psykisk og socialt, kan overleve denne Verdens store og små belastninger og forandringer. Social fremmedgørelse, apati og et stort pres på den enkelte i vort moderne samfund, nødvendiggør at vi tilegner os de evner, der gør os til overlevelsesindivider, der på godt og ondt, og med en optimis¬tisk og positiv livsindstilling kommer gennem livet uden for mange ar på sjælen.

Sådan undgår du stress

Enhver kan udvikle sig i retning af at blive et sundt menneske, med en stærk overlevelsespersonlighed. Det kræver at man gennem selvmotiveret vækst udvikler følgende 13 adfærdsformer:

1. Man skal forsøge at få så stort et overskud, at der bliver tid og mulighed til nytteløs legeaktivitet. Det er derfor vigtigt at ”legen” ikke har noget formål.

2. Når man vælger en tanke, vælger man også konsekvensen af den, derfor tænk positivt.

3. Anspore sig selv til at udvikle en meget dyb optagethed og engagement i de aktiviteter man beskæftiger sig med. Leve i nuet.

4. Udvikle en uskyldig nysgerrighed. Turde søge ud i ”ukendte områder”. Husk på at angst og fordomme kommer af uvidenhed.

5. Have en ikke fordømmende holdning til andre mennesker. Her tænkes ikke kun på racisme. Vi dømmer alle de mennesker vi omgås med til daglig, enten positiv eller negativ. Mød, som udgangspunkt, alle med respekt og tillid.

6. Være præget af målbevidst uhøjtidelighed. At man bevidst reagerer mod den formelle stivhed, som mange situationer er præget af.

7. Åben selvkritik. At være kritisk over for sig selv, med det formål at lære at gøre tingene bedre. Lade være med at betragte fejl og afvisninger som nederlag, men snarere som feedback om, at du skal gøre det på en anden måde.

8. At være i besiddelse af en aktiv dagdrømmende fantasi. Det giver os de åndehuller, som er vigtige, for at tackle de besværligheder livet indeholder, og for at løse problemerne i stedet for at leve med dem.

9. At vide med sig selv, at hvis man føler stress, så har man selv ansvaret for denne tilstand – og har selv nøglen til at ændre tilstanden.

10. At kunne mestre timemanagament – effektiv og overskuelig planlægning.

11. Fokus på at vejrtrækningen er dyb og når helt ned i maven.

12. Der tages små pauser i løbet af dagen, det giver energi og overskud.

13. Henter ressourcer og mental overskud i motion, meditation, afslapningsøvelser eller hypnose.

Så her til sidst vil jeg minde dig om, at du skal tage vare på dig selv, før du kan tage vare på dem, du elsker. Din opfattelse af tingene er dit valg og hvis du fortsætter med at gøre som du altid har gjort, vil du få det som du altid har haft det. Husk at enhver situation indeholder flere valgmuligheder, så du behøver ikke vælge den, der giver dig stress.