Damgård Zoneterapi v/Gitte Damgård

1. Kan du fortælle os kort om dig selv?

Jeg hedder Gitte. Er født i 1961 – er gift og har 3 børn. Jeg har i mange år arbejdet med IT, men uddannede mig over en periode inden for alternativ behandling – og skiftede så branche over nogle år. 
I flere år har jeg kun arbejdet med alternativ behandling.

2. Hvilken uddannelse/erfaring har du og hvilke behandlingsformer tilbyder du?

Jeg er uddannet FDZ-zoneterapeut (hvor jeg er RAB registreret). 
RAB betyder Registreret Alternativ Behander, og der er en del krav til uddannelse osv. der skal være opfyldt.
Derudover er jeg uddannet biopat (der i dag også har fået titlen Naturopath).
Endvidere er jeg uddannet psyko-kinesiolog og healer. Arbejder også med akupunktur 2000 og øreakupunktur.
Som biopat (der er en form for ”palet”) tester man på vitaminer, mineraler, urter, homøopatiske præparater o.lign.
Af behandlingsformer tilbyder jeg: zoneterapi, biopatisk test, vitamin/mineral-test, psyko-kinesiologi, akupunktur 2000, øre-akupunktur og healing og lignende. Der kan sagtens laves et ”mix” af behandlinger også.

3. Hvor længe har du været behandler og hvorfor har du valgt denne branche?

Jeg startede på zoneterapiuddannelsen i 1996 – og har lige siden 1998 haft kunder i et eller andet omfang.
Jeg har valgt branchen fordi jeg altid har følt, at der var en masse som jeg ikke vidste nok om. Via uddannelserne, jeg har taget, har jeg nu fået en masse viden om krop, sygdom, naturlige behandlingsmetoder, der støtter kroppen og ikke virker belastende, som traditionel medicin ofte gør.

4. Hvad kan du tilbyde?

Som behandlingsform tilbyder jeg: zoneterapi, biopatisk test, vitamin/mineral-test, psykokinesiologi, healing, øreakupunktur og akupunktur2000.

Klinikken er en del af mit private hus (under-etagen) og her er stille og roligt og der spilles stille, rolig og afslappende musik under behandlingerne. 
Jeg går meget ind for at behandlingerne skal være seriøse, men også at der gerne må være en humoristisk vinkel. Zoneterapi skal helst være afslappende og behagelig, så tror jeg at behandlingerne går bedst igennem. 
Jeg arbejder meget ”på tværs” af det behandlinger jeg tilbyder. Det betyder at kommer man til zoneterapi, så kan man samtidig (oftest ved 2. behandling) få testet de vitaminer og kosttilskud man tager for at finde ud af om ”man er på rigtig vej”. Kommer man for at få en biopatisk test kan det også være at jeg spørger om man er interesseret i at få en ørenål i øret efterfølgende – for at den kan sætte noget arbejde i gang.

Mine mål er 
- at klienten får hjælp til det problem han/hun kom med.
- at hjælpe klienten både fysisk og følelsesmæssigt
- at synliggøre at vores liv handler om valg. 
- At synliggøre at vi kan være nødt til at prioritere og også lære at sige nej.
- Mit mål er også at bevidstgøre … altså at man stille og roligt også begynder at tænke over, hvorfor tingene er som de er. Tænker over de valg man laver. Men også at det sker i et tempo, som man har lyst til.

Jeg synes ikke at man skal presse noget ned over hovedet på folk

Ingen mennesker er ens – og ingen behandlinger helt identiske.

5. Hvad er stress i dine øjne?

I mine øjne er stress død-farligt – og jeg tror at konsekvensen også i dag er meget underkendt. Jeg tror, at har man et eller andet problem (som man måske ikke engang ved endnu: f.eks. tendens til en sygdom), at så er sandsynligheden for at problemet/sygdommen udvikler sig MEGET MEGET større, hvis man er stresset. Det er den ene ting.

En anden ting er at mange går rundt og fortæller at de ikke er stressede men at de godt kan li’ at der sker noget i deres liv. De vil ikke kede sig. De vil have spændende jobs. De fortæller at ”børnene er jo heldigvis store og kan være alene hjemme”. 
Alt det er noget man ofte fortæller sig selv for at give en forklaring på det man gør. 
- Men hvis man ikke kan sætte sig ned, uden at få dårlig samvittighed

– Hvis man, når man arbejder med én ting, allerede tænker på den næste

– Hvis man ikke kan finde tid til at kede sig

– Hvis man ikke kan sove om natten

– Hvis man føler man burde være et andet sted

– Hvis man er afhængig af kaffe, cola, cigaretter, alkohol eller sukker
så er chancen for at man har stress, i et eller andet omfang, temmelig stor.

I dag er kaffe, cola, cigaretter, alkohol og også kager og slik accepteret som ”noget socialt” – men i virkeligheden er det noget vi kun har brug for hvis vi er stressede. 
Stress er lige som den ene vægt på en vægtskål – det skal afbalanceres med noget (der er lige så galt) for at finde en balance: nemlig stimulanser. 
Så kig på stimmulanserne: hvis du er afhængig af nogle af dem – så vil jeg mener at du også har stress i dit liv.

Og så skal vi huske: stress er ikke kun for voksne – vi har mange stressede børn i Danmark.

6. Kender du selv til at have stress?

Ja, desværre. Jeg har da i mange år levet med masser af stress. Jeg vidste det bare ikke. Det er i virkeligheden først nu, da jeg kigger baglæns, at jeg kan se, hvor galt det egentlig var. Dengang brugte jeg jo også en masse gode undskyldninger over for mig selv. 
Jeg drak desuden litervis af kaffe!! – og skulle have slik hver dag .
Jeg tror vi skal erkende, at man kommer ikke ud af stress på en dag eller en uge. Det er en proces. Men det vigtigste er at opdage at der er noget galt og så begynde at lave valg og prioriteringer.

7. Hvorfor synes du, at man skal behandles for stress?

Stress er en farlig faktor – den får sygdomme og ubalancer til at eksplodere. Hvis vi gerne vil have det godt om 10 år, 20 år – osv – så er det nu vil skal handle og hjælpe os selv til en bedre tilværelse, også som senior.
Derudover tror jeg, at der er mange kroner at spare rent samfundsmæssigt, hvis man løser ”stress-problemet” .
Jeg tror også at mange familier vil kunne få det meget bedre uden stressede forældre og stressede børn!

8. Kan du fortælle os en succes oplevelse du har haft i den tid du har været behandler?

Jeg synes altid de bedste oplevelser er, når folk ”vågner op” og ser på deres liv og deres livs-situation (bla. job) og gør op med sig selv om det er noget de vil.
Nogle gange kan klienterne få en forklaring på hvorfor de både har ondt et sted og et andet sted – måske fordi alternative behandlere ser andre sammenhænge end læger f.x. gør.
Jeg plejer at sige at lægerne arbejder vandret (et nakkeproblem, et maveproblem, et skulderproblem, et knæproblem osv), hvor vi arbejder mere ”lodret”: Årsagen til skulderproblemet kan måske have årsag i ubalancer i maven. Mange alternative hehandlere arbejder ud fra filosofier fra østen, hvor man har haft erfaringer gennem tusinder af år.

Derudover kan det være en meget stor tilfredsstillelse når problemer løses, som læger måske ikke har kunnet behandle: hudproblemer, barnløshed, migræner, eller hvad det nu kan være.

Men en dejlig historie er f..eks om en pige, hvor lægerne havde sagt at hun ALDRIG ville kunne få børn uden hjælp fra dem. Det ville ikke kun ske på naturlig vis – den mulighed var helt udelukket.
Det var flere læger der havde udtalt sig om det. 
Men i dag har hun, på naturlig vis – med hjælp fra bla. zoneterapi, vitaminer osv – fået 2 dejlige børn.

En anden historie er om en dame med slem eksem i ansigtet. Hun gik til lys-behandlinger på hospitalet i et helt år – og endte med at blive opgivet af lægerne. Problemet lå i manglende vitaminer, mineraler og gode fedtstoffer- samt et gigantisk kaffe-indtag hver dag.

En tredje historie er om en kvinde med store smerter omkring brystet. Hun blev naturligvis undersøgt mht. lunger og hjerte – og der var ikke nogle fysiske problemer her. Årsagen var stress, som ikke var erkendt. Problemer kollegerne imellem kombineret med et ”sød-gen”, som alle, der har gået i flinke-skolen kender. Via behandlinger, kosttilskud og ikke mindst det, at vi snakkede sammen, fik hun sat nogle prioriteter og følelser på plads. 
I dag har hun ingen smerter mere – og har nu også skiftet job.

9. Hvad kan du lide at lave i din fritid?

Jeg kan li’ at hygge med mine børn, gå skønne ture, og skrive.
Og så elsker jeg, at læse gode bøger.
Men jeg kan også lide bare at sidde med fødderne op og se noget ”dumt” i fjernsynet.

10. Hvilke oplevelser får man, når man besøger dig til en behandling?

Jeg håber på at man får en god oplevelse – og det er også de indtryk jeg får af de tilbagemeldinger jeg får. Jeg får mange skønne mails, der viser, at folk har haft en rigtig god oplevelse og har fået ”vendt” nogle problemer eller spørgsmål, de gik rundt med.

Mange mennesker kommer med gode opfølgende spørgsmål via mail osv, der viser, at de ”har taget behandlingen ind” . Spørgsmålene viser ofte, at der sker noget i kroppen på den, der er blevet behandlet. Sorger og andre følelser frigives eller dukker op til overfladen. Kroppen reagerer. Søvnen bliver måske anderledes. Og endnu bedre: Folk bliver åbne over for andre muligheder end dem de lige kendte.

Damgård Zoneterapi v/Gitte Damgård

Adresse: Pilegårdsvej 4, Blovsrød
Post nr./By: 3450 Allerød
Telefon: 48 16 17 02
E-mail: gitte@biozone.dk
Web: www.biozone.dk

Comments are closed.