Discover Wellness v/ Lønne Stens Amdi

1. Hvilken uddannelse/erfaring har du og hvilke behandlingsformer tilbyder du?

Jeg er oprindelig, uddannet ergoterapeut. Siden 1996 har jeg taget flere alternative uddannelser som bl.a. Ma-Uri massør, Bowtech behandler, Reiki Healer og coach.

2. Hvor længe har du været behandler og hvorfor har du valgt denne branche?

Jeg har været ergoterapeut siden 1983 og arbejdet indenfor psykiatri, genoptræning, ældreområdet og kulturelle aktiviteter. Efter 10 år som ergoterapeut blev det min overbevisning, at de tilbud som det offentlige tilbyder ikke er tilstrækkelige. Hovedsagligt fordi at det ikke forholder sig til det hele menneske – fysisk, følelsesmæssigt og socialt. Det er mit mål, at støtte og vejlede mennesker til en bedre livskvalitet – et liv med en høj grad af velvære. Som jeg ser det, opstår velvære når der er balance og harmoni i vores liv.

3. Hvad kan du tilbyde?

Jeg har klinik i mit eget hjem i hyggelige omgivelser. Som behandler er jeg rummelig og omsorgsfuld. Jeg er meget ærlig og oprigtig, og hjælper hurtig min klient ind til sagens kerne. Det er min erfaring, at det er vigtigt, at du er indstillet på at tage ansvar for dit liv og velvære samt være klar til at byde ændringer velkomne. Jeg har fuld tillid til, at alle mennesker kan forbedre deres livskvalitet.

4. Hvad er stress i dine øjne?

Jeg ser stress som en kombination af flere faktorer, der er nært forbundne. Det handler om din evne til at tage vare på dig selv, erkende at du fortjener et liv med lykke og glæde, mærke hvad du har lyst til og gøre det – vælge til og fra – og tage ansvar for dit eget liv! Lever du for længe i en tilstand, hvor du ikke lever ansvarligt overfor dig selv, så sker der noget med din krop. Den begynder at blive fysiologisk stresset. Bl.a. kommer dit nervesystem ud af balance. Du mærker det som smerter, spændinger, dårlig nattesøvn, sygdom, træthed og tendens til depression, lavt selvværd, lyst til at være isoleret mm. På det tidspunkt har stressen sat sig i din krop.

Det er min erfaring, at nu du behøver en behandling, som kan få din fysiske krop i balance – til at slappe af. Er din krop stresset vil snak og nye opgaver – noget du skal tage ansvar for stresse dig yderligere. Samtale sammen med en kompetent kropsbehandling betyder, at du stille og rolig kan få det hele til at hænge sammen, få overblik og tage gode beslutninger.

5. Kender du selv til at have stress?

Jeg oplevede at blive udbrændt pga. stress i 1997. Jeg tog konsekvensen og sagde mit arbejde som leder op. Samtidig tog jeg den beslutning, at jeg nu ville leve mit liv i bedre balance og harmoni. Det blev starten til en meget spændende og lærerig periode i mit liv. Mit slogan blev: Udbrændthed – en anderledes vej til succes! Jeg oplever forsat perioder med stress i mit liv – så ved jeg at det er tid til at lave ændringer eller stoppe op for en periode. Jeg tager dårlige beslutninger, har ikke overblik, får spændinger og smerter, har en dårlig nattesøvn og er ikke nærværende.

6. Hvorfor synes du, at man skal behandles for stress?

Stress skal behandles, fordi det giver en dårlig livskvalitet og sygdomstilstande for det enkelte menneske. Stress påvirker vores omgivelser og samfund i negativ retning.

7. Kan du fortælle os en succes oplevelse du har haft i den tid du har været behandler?

Jeg vælger ikke, at fremhæve et enkelt klient forløb, men kan fortælle, at jeg altid oplever, at klienten har forbedret sin livskvalitet efter en serie behandlinger.

8. Hvad kan du lide at lave i din fritid?

Jeg elsker naturen og specielt havet. Jeg kan kigge længe på planter og blomster i min have. Jeg elsker at rejse og opleve nye mennesker og nye kulturer. Desuden er jeg altid på vej – i gang med at opsuge og tilegne mig ny viden.

9. Hvilke oplevelser får man, når man besøger dig til en behandling?

Mine klienter oplever ofte at de: Bliver mere optimistiske og glade, slapper af, får mod til ændringer, får en krop fri for smerter og spændinger, bliver personlig beriget og inspireret.

Discover Wellness v/ Lønne Stens Amdi



Adresse: Tårnuglevej 12
Post nr./By: 3210 Vejby
Telefon: 26842244 eller 49212750
E-mail: discoverwellness@mail.dk
Web: www.discoverwellness.dk

Comments are closed.